VEDTÆGTER FOR ØRTING-FALLING UNGDOMS- OG GYMNASTIKFORENING  
 
 
§ 1            Foreningens navn og hjemsted:
 
Foreningens navn er Ørting-Falling Ungdoms- og Gymnastikforening.           
Dens hjemsted er Odder Kommune.
 
 
§ 2            Foreningens formål:
 
Foreningens formål er at aktivere egnens beboere gennem idrætslige og
kulturelle aktiviteter, for derved at samle og engagerer medlemmerne om
det fælles mål om at der til stadig skal være et relevant udbud af aktiviteter
kulturelle aktiviteter.
 
 
§ 3            Medlemsskab af organisationer:
 
Foreningen er medlem af DIF og DGI Østjylland samt de nødvendige
specialforbund. Foreningen er undergivet disse foreningers lov og
bestemmelser.
 
 
§ 4            Optagelse af medlemmer:
 
Som aktivt eller passivt medlem i foreningen kan optages enhver, der ønsker det.
Medlemsskab opnås gennem gyldig kvittering.
 
 
§ 5            Kontingent:
 
Kontingentet for passive medlemmer fastsættes for ét år ad gangen på den
ordinære generalforsamling.
 
Kontingentet for aktive medlemmer er indeholdt i kontingentet til aktiviteten.
 
 
§ 6            Udmeldelse, eksklusion og udelukkelse:
 
Såfremt at et medlemsskab af en aktivitet ikke fornyes, betragtes medlemmet
som udmeldt på årsdagen for kontingentopkrævning.
 
Når et medlem er i kontingentrestance ud over 3 måneder, kan bestyrelsen
med mindst 8 dages varsel ekskludere vedkommende.
 
Bestyrelsen kan udelukke et medlem af foreningen, såfremt den finder grund
dertil. Udelukkelsen må ikke være vilkårlig og kan kun ske hvis et medlem efter
gentagne advarsler, heraf 1 skriftlig, ikke følger henvisninger fra ledere, trænere
eller hallens bestyrer/bestyrelse, eller hvis medlemmet i forhold til udøvelse
af sin sport har en voldelig adfærd eller på anden måde miskreditere foreningen.
Udelukkelsen forelægges på nærmest følgende generalforsamling.
 
 
§ 7            Generalforsamlingen:
 
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær
generalforsamling afholdes hvert år i marts-april måned.
 
Forslag, der ønskes forelagt ordinær, generalforsamling til vedtagelse skal
være bestyrelsen ved formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.
 
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsens flertal ønsker det,
eller når 15 af de aktive medlemmer stiller krav herom til bestyrelsen.
 
Dagsorden skal medtages i annonceringen, hvis den adskiller sig fra
vedtægternes bestemmelser.
 
Indkaldelse skal ske med mindst 21 dages varsel via mail til foreningsmedlemer, samt på foreningens hjemmeside.
 
 
§ 8            Stemmeret og valgbarhed:
 
Stemmeret har alle aktive medlemmer over 14 år, der kan fremvise gyldig
kvittering, der er forfaldent og betalt inden for de seneste 12 måneder før
generalforsamlingen.
 
Medlemmer under 14 år kan overdrage stemmeretten til forældre. Hver
fremmødt har kun én stemme.
 
Valgbar til bestyrelsen er alle medlemmer over 16 år, dog skal 5 medlemmer
af bestyrelsen være myndige herunder formand, næstformand og kasserer.
​Medlemmer skal være fyldt 16 år i samme kalender år, som de vælges til bestyrelsen.
 
 
§ 9            Dagsorden:
 
Dagsorden for generalforsamlingen skal omfatte følgende:
 
1.            Valg af dirigent samt stemmetællere
2.            Bestyrelsens samt udvalgenes beretninger for året.
3.            Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede årsregnskab.
4.            Fastlæggelse af kontingent for passive medlemmer
5.            Indkomne forslag.
6.            Valg af formand.
7.            Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer.
8.            Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.
9.            Valg af 2 revisorer.
10.          Eventuelt.
 
 
§ 10            Generalforsamlingens ledelse:
 
Generalforsamlingen vælger en dirigent til at lede generalforsamlingen.  Dirigenten
må ikke være medlem af bestyrelsen.
 
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt flertal, undtagen dog
afstemningerne i § 15.
 
Referat af generalforsamlingen underskrives af dirigenten.
 
 
§ 11            Bestyrelse - valg:
 
Bestyrelsen består af formand samt 6 medlemmer. Bestyrelsen er foreningens            
daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold.
 
Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner kræves
godkendelse af formand eller kasserer. Bestyrelsen kan give
kassereren bemyndigelse til at disponere over foreningens konti. Ved
dispositioner over 35.000 kr. skal der foreligge en beslutning truffet af en
samlet bestyrelsen.
 
Bestyrelsen skal arbejde for at fremme foreningens formål og sørge for at            
foreningen overholder gældende vedtægter.
Ligeledes er det bestyrelsens ansvar at den til enhver tid gældende lovgivning            
overholdes herunder pædofili-lovgivningen/børneattester.
 
Formanden vælges af generalforsamlingen for 1 år ad gangen. Øvrige
bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, således at der årligt afgår            
3 bestyrelsesmedlemmer.
 
Hvis der til formandsvalget er mere end 2 kandidater, og ingen af
kandidaterne opnår mere en 50 % af de afgivne stemmer, foretages omvalg
mellem de 2 kandidater, der har højeste stemmetal.
 
Kandidaterne til bestyrelsen opstilles sideordnet, og der kan højst afgives 1
stemme pr. medlem, der kan vælges.
 
Kandidaterne med det højeste antal stemmer er valgt.
 
Personvalg foregår altid skriftligt.
 
Bestyrelsen konstituerer sig snarest - dog senest 14 dage - efter
generalforsamlingen med næstformand, sekretær og kasserer.
 
Bestyrelsen fører mødereferater.
 
 
§ 12            Regnskab:
 
Foreningens regnskabsår er 1. januar til 31. december.
 
Foreningens årsregnskab skal fremlægges til gennemsyn på kassererens
adresse senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
 
 
§ 13            Revision:
 
På den ordinære generalforsamling vælges for 1 år ad gangen 2 revisorer, der            
skal være uafhængige af kassereren og bestyrelsen.
 
 
§ 14            Vedtægtsændringer:
 
Forandringer af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst
2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
 
 
§ 15            Foreningens opløsning:
 
Foreningen kan opløses efter vedtagelse på 2 på hinanden følgende
generalforsamlinger med mindst 4 og højst 7 ugers mellemrum, når 2/3 af de
mødte stemmeberettigede stemmer herfor.
 
I tilfælde af foreningens opløsning skal den formue, der er i behold, anvendes
til de formål, der er bestemt i nærværende vedtægts § 2. Hvilket betyder at formuen
vil blive fordelt mellem følgende:
 

Margrethelyst Friskole
Ørting-Hallen
Spejderne i Ørting

 
efter nærmere godkendt fordelingsnøgle i forbindelse med den sidste generalforsamling, 
jævnfør ovenstående. Samme generalforsamling kan vælge, at udvide rækken af modtagere,
som ikke kan være enkeltpersoner.

 

  
 
Vedtaget på generalforsamlingen i Ørting Hallen den 7. marts 2017.
 

Ørting-Falling Ungdoms- og Gymnastikforening | Ørting - 8300 Odder |